Ved en nettoafregning bliver indløserens transaktionsgebyr trukket direkte fra det betalte beløb – dette betyder for dig som virksomhedsejer, at omkostningen til indløseren er trukket fra den kortomsætning, som du modtager på din virksomhedskonto.
Ved nettoafregning har du derfor ikke nogen former for faktura eller anden afregningsform, da dette allerede er trukket fra, når pengene bliver udbetalt.
Bruttoafregning sikrer dig, at det fulde beløb går ind uden at blive modregnet eventuelle kortgebyrer mv. – altså, at hele transaktionen som kunden gennemfører ved køb hos din virksomhed, lander 1:1 på din bankkonto.
Modsat nettoafregning, så vil du modtage en faktura eller blive opkrævet via en anden afregningsform, som f.eks. Leverandørservice, hvor du får en opgørelse over transaktionsgebyrerne for samtlige transaktioner i en given periode – typisk hver 30. dag. Dette gør det nemt og overskueligt for dig, som virksomhedsejer, at bogføre samt holde overblik over dine udgifter forbundet med transaktionerne.
Hvis du har en indløsningsaftale på Dankort, så vil du få beløbet udbetalt så snart, at den hævede transaktion er gennemført af Nets. Herefter står de som udgangspunkt på din virksomhedskonto næstekommende dag.
På internationale betalingskort, som VISA og MasterCard, er det i dag en mulighed at forhandle på afregningstiden. Dette betyder for dig som virksomhed, at du potentielt kan opnå bedre cashflows ved at dine penge bliver udbetalt hurtigere.
Hos Advisoa tager vi altid udgangspunkt i dine behov og ønsker, og vi hjælper dig med at forhandle de bedst mulige vilkår på netop din(e) indløsningsaftale(r).