Guide
· 8 min. læsning

Hvilken betalingsløsning passer til din forretning, og hvorfor er det en god idé at forhandle din betalingsløsning?

En betalingsløsning er ikke bare en betalingsløsning. Det er en af de vigtigste dele af din forretning, da det fungerer som bindeled mellem dig og dine kunder, når de skal foretage en betaling. Men hvilken betalingsløsning passer bedst til din forretning, og hvorfor bør du forhandlet og matchet din betalingsløsning til dine og kundernes behov?

Når vi kigger på betalingløsninger til webshops, er det helt essentielt, at du dykker ned i dine behov og ikke mindst dine kunder: 

  • Hvilken type forretning driver du?
  • Hvad er dine egne ønsker til din daglige drift?
  • Hvad er dine forventninger til fremtiden med webshoppen?
  • Hvilke typer kunder handler hos dig? Ældre/yngre
  • Hvor kommer kunden fra? – DK/EU/NON-EU
  • Hvad er din omsætning?
  • Hvad er dit gennemsnitskøb?

Det er vigtigt at vælge en løsning, der passer præcist til dine og dine kunders behov for at optimere din konvertering, kundeoplevelsen og selve betalingsprocessen.

Til dig med behov for en betalingsløsning til en fysisk forretning

For en fysisk butik er en fysisk betalingsløsning essentiel. Kunderne står foran dig, og derfor skal betalingsløsningen kunne håndtere betalinger hurtigt og effektivt på stedet. Typisk sker dette via en betalingsterminal. En betalingsterminal er den fysiske maskine, som kunden bruger til at betale med sit kort. For at denne løsning kan fungere, har du også brug for en indløsningsaftale. Indløsningsaftalen specificerer, hvilke betalingskort du kan acceptere på din betalingsløsning, f.eks. Dankort, VISA, MasterCard, American Express, JCB eller Union Pay.

Værd at vide om en betalingsterminal til fysisk handel

Betalingsterminaler kommer i mange former, men de kan generelt opdeles i tre hovedkategorier:

  • Stationær betalingsterminal: Denne type terminal står fast på ét sted og er opkoblet via en fast internetforbindelse. Det er en ideel løsning, hvis du har en stabil internetforbindelse og blot har behov for, at terminalen står fast det samme sted. Det er ofte det billigste valg.
  • Mobil betalingsterminal: Som navnet antyder, er denne terminal mobil og fungerer ligesom en mobiltelefon med et SIM-kort. Den er et smart valg, hvis du har brug for at kunne flytte din terminal rundt i butikken eller tage den med ud af butikken, f.eks. til kundebesøg. Nogle udbydere inkluderer SIM-kortet i betalingsløsningen, mens andre kræver, at du køber det separat.
  • 2-delt betalingsterminal: Denne type fungerer som en stationær terminal, men består af to dele: en enhed til forretningsdrivende og en enhed til kunden. Disse ses ofte i forretninger, hvor man har med fødevarer at gøre, og ikke vil røre kundens terminal, eller hvis man har behov for nemt at kunne betjene kunderne og slippe for bøvlet med at flytte terminal over til kunden, ved hver betaling.
  • Tap to phone er en appstyrret betalingsterminal på din telefon eller tablet. Tap to phone benytter NFC-tecknologi, som står for Near Field Communication. Det er en oplagt løsning for dig, der har brug for flere terminaler og øget fleksibilitet. Ofte kan det være en meget billigere løsning end en traditionel terminal.

Det kan være svært at navigere i junglen af udbydere af betalingsterminaler. Det er vigtigt at finde en udbyder, der tilbyder den bedste pris og de bedste betingelser for din virksomhed og dine kunders betalingsoplevelse. Overvej, om du skal købe eller leje din betalingsterminal, og hvilke transaktionsomkostninger og serviceaftaler der følger med.

Værd at vide om en indløsningsaftale til fysisk handel

En indløsningsaftale er en aftale mellem dig og indløseren, som giver dig mulighed for at modtage forskellige betalingskort. Når man snakker om indløsningsaftaler skelner man mellem internationale betalingskort, herunder VISA og MasterCard, og nationale betalingskort, nærmere bestemt Dankortet, som er Danmarks nationale betalingskort.

En indløsningsaftale til fysisk handel er med andre ord en nødvendighed for at have en fungerende betalingsløsning. Når din kunde putter sit betalingskort på betalingsterminalen, så vil den medsende nogle oplysninger. Den vil f.eks. sende, hvilken valuta der skal betales i, og hvilket beløb der skal betales. Den vil også sende info om, hvem der skal have pengene. Her vil den medsende nummeret på din indløsningsaftale. Så ved indløseren, at når pengene hæves, skal de ind på din konto. Det betyder, at der er tilknyttet et kontonummer til en indløsningsaftale – og indløsningsaftalen er altså bindeleddet mellem din terminal, og både din kundes og din forretnings konto.

Indløsningsaftaler 

En Dankort-indløsningsaftale bruges til det rene Dankort, men også Dankort-delen på dit todelte kort VISA/Dankort (som benyttes i ind- og udland) og er de mest benyttede kort i Danmark. Denne aftale er bemyndiget hos Nets på vegne af staten, og man kan derfor ikke få en indløsningsaftale til Dankort hos andre udbydere end Nets. 

Hvad angår de internationale betalingskort findes der dog et hav af udbydere, og derfor kan det også være en større opgave at sikre sig de rigtige priser og vilkår – både i henhold til ens transaktionsomkostninger (hvor mange procenter skal du betale ved håndteringen af de forskellige kort), men også ift. afregningstiden (hvornår får du dine penge) og ikke mindst selve afregningsformen. Derfor er det helt essentielt, at have professionelle til at forhandle ens betalingsløsning, så man ikke giver flere procenter ud af sin virksomhed, end nødvendigt.

Til dig med behov for en betalingsløsning til en webshop

I en webshop er kunderne ikke fysisk til stede, hvorfor man benytter en specifik betalingsløsning hertil. Ligesom en fysisk betalingsløsning består af en terminal og en indløsningsaftale, består en online betalingsløsning af en PSP (Payment Service Provider eller betalingsgateway) og en indløsningsaftale.

En betalingsgateway til webshop er software, der tillader dine kunder at betale på din webshop. Når kunden har indtastet sine kortoplysninger i betalingsvinduet, sendes data krypteret til indløseren.

Værd at vide om en betalingsgateway til en webshop

Med den rigtige betalingsgateway kan du gøre betalingsprocessen nemmere og hurtigere for dine kunder, hvilket kan øge konverteringsraten og reducere antallet af kunder, der forlader købsprocessen. En god betalingsgateway øger også sikkerheden og giver kunderne en tryg og behagelig oplevelse, som kan medføre gentagne køb.

For at sikre den bedste betalingsløsning til din webshop, bør du sikre dig, at din betalingsgateway understøtter forskellige betalingsmetoder og indløsere, såsom Dankort, VISA/MC, MobilePay, Apple Pay mv. Hvis din webshop også henvender sig til internationale kunder, kan det være relevant at inkludere andre betalingsformer som Klarna, PayPal og IDEAL.

Det er også vigtigt at sikre, at din betalingsgateway er kompatibel med dit CMS (Content Management System) eller shopsystem, hvad enten det er WooCommerce, Magento, Shopify eller noget andet. Hvis du har udviklet din webshop selv, bør du tjekke, at API-dokumentationen er veldokumenteret og understøtter din løsning.

Værd at vide om en indløsningsaftale til en webshop

En indløsningsaftale til webshop fungerer på samme måde som en indløsningsaftale til fysisk handel; den er nødvendig for at kunne modtage betalinger online. Når kunden indtaster sine kortoplysninger i betalingsgatewayen, sendes oplysninger om beløb, valuta og kontonummer videre via indløsningsaftalen. Så ved indløseren, at når pengene hæves, så skal de ind på din konto. Det betyder, at der er tilknyttet et kontonummer til en indløsningsaftale – og indløsningsaftalen er altså bindeleddet mellem din terminal, og både din kundes og din forretnings konto.

En Dankort-indløsningsaftale bruges til både VISA/Dankort og Dankort, som er de mest benyttede kort i Danmark. Nets administrerer denne aftale. For internationale betalingskort er der mange udbydere, og det er vigtigt at finde de rigtige priser og vilkår, såsom transaktionsomkostninger og afregningstider. 

Til dig med behov for en betalingsløsning til et betalingslink

Selvom mange behov dækkes af en fysisk betalingsløsning eller en betalingsløsning til webshop, er der tilfælde, hvor du ønsker at sende et betalingslink til dine kunder. Dette kan være nyttigt, hvis du har udstedt en faktura eller ikke har en webshop, men alligevel vil modtage betaling med kort.

Behovet er altså at kunne sende et link via e-mail eller SMS til en given part, hvori der er et link, som de kan betale igennem. En betalingsløsning til linkbetaling tillader kunderne at betale via sin mobil eller computer, ligesom hvis de befandt sig på en webshop.

En betalingsløsning til betalingslink tillader kunderne at betale via deres mobil eller computer, ligesom hvis de handlede i en webshop. En betalingsløsning til betalingslink består af en betalingsgateway og en indløsningsaftale, ligesom en online betalingsløsning.

Værd at vide om en betalingsgateway til et betalingslink

Selvom betalingsgatewayen til betalingslink fungerer på samme måde som en betalingsgateway til webshop, er det ikke alle gateways, der tilbyder betalingslink. Det er derfor vigtigt at sikre, at din betalingsgateway tillader udsendelse af betalingslinks via SMS eller e-mail. En god betalingsgateway gør det nemmere og sikrere for dine kunder at betale, hvilket kan øge konverteringsraten og reducere antallet af afbrudte betalinger.

For at sikre den bedst mulige betalingsløsning, når du tilbyder at sende et betalingslink, bør du samtidig være opmærksom på, hvorvidt din betalingsgateway kan håndtere flere forskellige betalingsformer og indløsere – eksempelvis Dankort, VISA/MC, MobilePay, Apple Pay mv. Også øvrige 3. parts betalingsformer kan være relevante, hvis din webshop også henvender sig til udlandet – f.eks. Klarna, PayPal og IDEAL.

Værd at vide om en indløsningsaftale til et betalingslink

En indløsningsaftale til betalingslink er det samme som en indløsningsaftale til webshop, men det er vigtigt at sikre, at indløseren er opmærksom på, at den skal bruges til betalingslink. Dette er en separat funktion, som ikke altid er aktiveret som standard.

Når kunden indtaster sine kortoplysninger via betalingslinket, sendes oplysninger om beløb, valuta og kontonummer videre via indløsningsaftalen, så pengene kan overføres til din konto.

Hvordan vælger man den rette betalingsløsning?

At vælge den rigtige betalingsløsning kan være en udfordring. Der er mange faktorer at overveje, såsom pris, kompatibilitet, support og sikkerhed. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at vælge den bedste betalingsløsning til din webshop eller virksomhed:

  • Analyse af behov: Start med at analysere dine specifikke behov. Hvilke betalingsmetoder foretrækker dine kunder? Hvilke funktioner er nødvendige for din forretning? Skal løsningen integreres med eksisterende systemer?
  • Research og sammenligning: Undersøg markedet og sammenlign forskellige udbydere af betalingsløsninger. Kig på faktorer som pris, funktioner, brugervenlighed og kundeservice.
  • Prisstruktur: Vær opmærksom på de forskellige omkostninger, herunder opstartsomkostninger, månedlige gebyrer og transaktionsomkostninger. Nogle udbydere tilbyder faste priser, mens andre opkræver baseret på transaktionsvolumen.
  • Sikkerhed: Sørg for, at betalingsløsningen opfylder de nødvendige sikkerhedsstandarder, såsom PCI DSS (Payment Card Industry Data Security Standard). Dette sikrer, at kundernes betalingsoplysninger håndteres sikkert.
  • Integration: Tjek, om betalingsløsningen kan integreres med dit eksisterende CMS eller shopsystem. Hvis du har en skræddersyet webshop, skal du sikre dig, at betalingsgatewayen har en API, der kan tilpasses dine behov.
  • Brugervenlighed: En god betalingsløsning skal være nem at bruge for både dig og dine kunder. En brugervenlig betalingsproces kan reducere afbrudte betalinger og øge konverteringsraten.
  • Support og service: Tjek, hvilken type kundesupport udbyderen tilbyder. Det er vigtigt at have adgang til hurtig og pålidelig support, hvis der opstår problemer med din betalingsløsning.

Desværre kunne listen være endnu længere for at sikre dig og dine kunder den absolut bedst mulige oplevelse. Alt dette undersøger vi selvfølgelig for dig, så du kun skal vælge mellem få kompetente kandidater og ikke undersøge hele markedet. Det er dog alligevel en god idé at have lidt viden om betalingsløsningerne, når du er på udkig efter den bedste til din virksomhed.

Hvilke betalingsmetoder bør man overveje?

Når du vælger en betalingsløsning, er det også vigtigt at overveje, hvilke betalingsmetoder du vil tilbyde dine kunder. Her er nogle af de mest populære betalingsmetoder, som kan være relevante for din webshop:

  • Dankort/VISA: Dankort er det mest udbredte betalingskort i Danmark, og VISA er populært både i Danmark og internationalt. Dankortsaftalen fra Nets er en statsreguleret aftale og derfor i mange tilfælde Danmarks absolut billigste løsning.
  • MasterCard samt VISA: MasterCard og VISA er nogle af de mest anvendte kreditkort globalt og bør derfor være en del af din betalingsløsning.
  • MobilePay: MobilePay er en populær mobil betalingsløsning i Danmark og bruges af mange kunder til hurtige og nemme betalinger. De har netop fusioneret med Vipps fra Norge (det norske MobilePay) der gør det nye MobilpayVipps tilgængeligt i Norge, Danmark og Finland. Et formidabelt konverteringsmiddel for din webshop, der også undgår tunge processer som MitID-godkendelse.
  • Apple Pay og Google Pay: Disse mobile betalingsløsninger er stigende i popularitet og giver kunderne mulighed for at betale via deres mobiltelefoner. Ligeledes et formidabelt konverteringsmiddel for din webshop, der også undgår tunge processer som MitID-godkendelse.
  • PayPal: PayPal er en populær international betalingsmetode, der især bruges af kunder uden for Danmark.
  • Klarna: Klarna tilbyder forskellige betalingsløsninger, herunder fakturabetaling og afdragsordninger, som kan være attraktive for nogle kunder.
  • iDEAL: iDEAL er en populær betalingsmetode i Holland og kan være relevant, hvis du har mange hollandske kunder.
  • Anyday: Anyday er en betalingsløsning, der giver kunderne mulighed for at betale i rater uden renter eller gebyrer.
  • ViaBill: ViaBill er en betalingsløsning, der også tilbyder afdragsbetaling, men med muligheden for at sprede betalingen over længere tid mod renter og gebyrer. 

Som det fremgår af listen her, findes der altså mange vigtige betalingsløsninger for at sikre dig og dine kunder den bedst mulige oplevelse og konvertering. Det kan derfor være en god idé at benytte dig af hjælp fra professionelle som Advisoa til at sikre dig det helt rigtige betalings-setup.

Hvordan forhandler man en betalingsløsning?

At forhandle en betalingsløsning kan resultere i bedre betingelser og lavere omkostninger. Først og fremmest er det vigtigt at indhente tilbud fra flere forskellige udbydere og sammenligne dem på faktorer som transaktionsgebyrer, månedlige omkostninger og opstartsomkostninger. Det er også essentielt at forstå dine egne behov og transaktionsvolumen, da dette kan hjælpe dig med at forhandle bedre vilkår baseret på din forretnings størrelse. For at sikre den bedst mulige forhandling, skal du også kende udbyderne og deres omkostninger, både i forhold til deres egne produkter, men også deres omkostninger til Visa/Mastercard.

Når du har et klart billede af dine behov, bør du spørge om rabatter, da mange udbydere tilbyder rabatter for større volumener eller længerevarende kontrakter. Det er også vigtigt at undersøge eventuelle skjulte gebyrer, såsom gebyrer for chargebacks, 3ds, late capture fee, valuta change, kundesupport og mange flere, da disse kan løbe op og påvirke dine samlede omkostninger. Desuden bør du forhandle serviceaftaler, hvor du gør dig klart, hvad du kan forvente i henhold til supportniveau og svartider.

Markedet for betalingsløsninger ændrer sig hurtigt, og nye konkurrenter kan tilbyde bedre vilkår, derfor bør du genforhandle din betalingsløsning regelmæssigt for at sikre, at du altid har de bedste betingelser.

Advisoa – din partner i betalingsløsninger

Alt dette, og meget mere, hjælper vi med gratis og uforpligtende hos Advisoa. Vi kan hjælpe dig med at finde den bedste betalingsløsning til webshop. Den billigste betalingsløsning til webshop er ikke altid den bedste, men prisen er selvfølgelig altid en faktor, vi har med, når vi vejleder dig. Advisoa har mange års erfaring i branchen og kan tilbyde dig rådgivning og vejledning, så du kan finde den bedste løsning til din forretning.

Hvorfor vælge os?

Advisoa tilbyder gratis og uforpligtende rådgivning, så du kan finde den bedste løsning uden omkostninger. Vi hjælper dig med at finde en løsning, der passer præcist til dine behov og krav. Derudover er vores kundesupport altid klar til at hjælpe dig med spørgsmål og problemer, hvilket sikrer, at du får den nødvendige støtte i hele processen. Vi indhenter og sammenligner tilbud fra forskellige udbydere, så du får de bedste vilkår og priser. Kontakt os på telefon eller mail for at få rådgivning om betalingsløsninger til webshop og finde den bedste betalingsløsning til hjemmeside. Vi er her for at hjælpe dig med at optimere din betalingsproces og øge din kundetilfredshed.

Gabriel Sativa
Hej, Gabriel her! Jeg er COO & Co-Founder af Advisoa. Jeg har årevis af erfaring med betalinger, både infrastrukturmæssigt og produktmæsigt fra adskillige af landets betalingsudbydere. Lidt af en betalingsnørd 🦸‍♂️ Jeg vil løbende dele guides og viden inden for betalinger, både fra markedet, og om vores platform, Paypilot.

Seneste blogindlæg

Guide
· 8 min. læsning

Shopify betalingsløsninger: Optimer dine betalingsmuligheder og spar penge

LÆS MERE
Guide
· 8 min. læsning

Betalingsløsninger til WooCommerce: Sådan optimerer du din webshop

LÆS MERE